<< Tilbage
Barnets vaccinationer
I hele graviditeten får barnet overført antistoffer fra morens blod via moderkagen. Det betyder, at barnet ved fødslen er udstyret med antistoffer, der kan forhindre, at barnet smittes med børnesygdomme.
Som eksempel kan nævnes mæslinger og skoldkopper. Hvis moren har haft disse to sygdomme før graviditeten, er der kun en meget lille risiko for, at jeres barn vil udvikle disse sygdomme i de første 3-4 levemåneder, selv om det udsættes for smitte. Beskyttelsen er begrænset til de første måneder efter fødslen. Efter den tid må barnet med sin egen modstandskraft bekæmpe de smitsomme sygdomme, det udsættes for, også mæslinger og skoldkopper.
Børnevaccinationsprogrammet er sammensat for at forebygge alvorlige sygdomsforløb og tilstødende komplikationer. Vaccine er fremstillet af dræbte eller svækkede smittekim, der provokerer organismen til at danne beskyttelse uden symptomer på sygdommene. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I lader jeres barn vaccinere. Der er meget få eller ingen bivirkninger ved vaccinationerne. Men en del børn får lidt feber og bliver lidt pjevsede i forbindelse med vaccinationen og lokal irritation på indstiksstedet.
Det kan være en god idé at planlægge så lidt som muligt, den dag barnet bliver vaccineret. Forbered i øvrigt det større barn på, hvad der skal ske, inden lægen vaccinerer det.
Hvis I lader være med at vaccinere jeres barn, og det får en af børnesygdommene eller polio, stivkrampe, hæmophilus meningitis eller difteri, er der stor risiko for, at børnesygdommen kan give et kraftigere og yderst ubehageligt udbrud i voksenalderen.
<< Tilbage